24-årsreglen har været et omdiskuteret emne i dansk politik i mange år. Men hvad går den egentlig ud på, og hvorfor blev den indført?
24-årsreglen er en bestemmelse i udlændingeloven, der sætter en aldersgrænse for, hvornår udenlandske ægtefæller til danske statsborgere kan få opholdstilladelse i Danmark. Som navnet antyder, skal begge parter i et ægteskab være fyldt 24 år for at kunne benytte sig af reglerne om familiesammenføring.
Hvorfor blev 24-års-reglen indført?
Reglen blev indført i 2002 af den daværende VK-regering. Formålet var at forebygge såkaldte “ægteskaber af bekvemmelighed”, hvor ægteskabet udelukkende indgås for at opnå en opholdstilladelse i Danmark. Regeringen mente, at ved at sætte en aldersgrænse kunne man mindske risikoen for tvangsægteskaber og sikre, at ægteskaberne var mere stabile og baseret på et ægte forhold.
Såre simpelt skulle reglen forhindre familiesammenføring, hvis en af parterne i et ægteskab er under 24 år.
Som den tidligere integrationsminister Bertel Haarder udtrykte det over for Altinget i 2023: ‘Med 24-årsreglen og tilknytningskravet udfordrede vi hele den etablerede elite, ikke bare i Danmark, men også i EU og internationalt.’
Haarder forklarede i 2023, at hans motivation for at indføre reglen var at tackle de voksende integrationsproblemer i Danmark, der ifølge ham skyldtes ‘en blød kynisme’. Han ønskede at stille højere krav til nyankomne for at fremme deres selvstændighed og integration i det danske samfund.
I modsætning til kritikere, der mener at reglen er diskriminerende, fremhæver Haarder, at den ikke forhindrer nogen i at indgå ægteskab, men derimod sætter fokus på ægteskabets kvalitet og parrets tilknytning til Danmark.
Haarder tager æren for indførslen af 24-års-reglen, men Pia Kjærsgaard har ved tidligere lejlighed udtalt, at det var et krav fra Dansk Folkeparti. Hun understregede over for Ræson i 2023, at konventioner og internationale aftaler ofte begrænsede mulighederne for at gennemføre mere vidtgående ændringer. Trods uenigheder om detaljerne, er både Haarder og Kjærsgaard enige om, at integrationsproblemer var en alvorlig udfordring, som krævede politisk handling.
Kritik af 24-års-reglen
24-årsreglen har dog også mødt kritik. Mange mener, at reglen er diskriminerende og strider mod menneskerettighederne. Kritikere peger på, at reglen kan ramme uskyldige par, der har et ægte og kærligt forhold, men som ikke opfylder alderskravet. Derudover argumenterer de for, at det er bedre at vurdere hvert enkelt tilfælde individuelt frem for at have en generel aldersgrænse.
24-årsreglen har mødt omfattende kritik, både nationalt og internationalt. Kritikere peger på, at reglen ikke kun er diskriminerende, men også kontraproduktiv for Danmark.
I 2021 fremsatte Sikandar Siddique, Uffe Elbæk og Susanne Zimmer et forslag til Folketinget om at afskaffe reglen, blandt andet med udgangspunkt i, at Institut for Menneskerettigheder har sat spørgsmålstegn ved grundlaget for reglen og dens overensstemmelse med internationale konventioner. FN’s komite for økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder konkluderede allerede i 2004, at 24-årsreglen krænker retten til familieliv.
Derudover har eksperter og politikere advaret om, at reglen kan føre til, at Danmark mister dygtige udenlandske arbejdstagere. Andre lande med mere fleksible regler for familiesammenføring bliver dermed mere attraktive destinationer. Dette kan have negative konsekvenser for den danske økonomi og innovation. Danmark har gentagne gange fået kritik for at hindre ægteskaber mellem mennesker her til lands og mager fra udlandet. Denne negative omtale kan skade Danmarks internationale omdømme.
Tabet af dygtige udenlandske arbejdstagere kan få alvorlige konsekvenser for den danske økonomi. Manglen på kvalificeret arbejdskraft kan bremse væksten i virksomheder, føre til mangel på innovation og hæmme Danmarks evne til at konkurrere på det globale marked. Især inden for sektorer som IT, sundhed og forskning, hvor der er stor efterspørgsel efter specialiserede kompetencer, kan 24-årsreglen være en hindring for at tiltrække og fastholde talentfulde medarbejdere. Samtidig påpeger den nuværende regering også en markant mangel på arbejdskraft på sundhedsområdet i fremtiden, og kommende ungdomsgenerationer opfordres til at tage kortere, mere praktiske uddannelser.
24-årsreglen er et komplekst emne, der har ført til mange diskussioner. Selvom formålet med reglen var at bekæmpe tvangsægteskaber, har den også medført uønskede konsekvenser for mange par. Det er derfor et emne, der fortsat er relevant og som vil blive diskuteret i årene fremover.
I 2023 kunne Rockwool Fondens Forskningsenhed påvise et markant fald i andelen af indvandrerkvinder, der var gift i en alder af 23 år. Således var kun 19 procent af indvandrerkvinder gift, når de var 23 år gamle i 2008, mens det tal var 46 procent i 2000.
